To veje til et sikkert citat
Når du skal sikre, at et citat er gengivet korrekt, har du reelt to veje. Den ene er at sende citatet skriftligt til kilden og bede om en bekræftelse af ordlyden. Den anden er at gå tilbage til din egen optagelse og lytte efter, ord for ord. Begge dele indgår i forløbet om verifikation af citater, og i de her uger, hvor efterårets profiler skal afleveres, spørger kursisterne ofte, hvilken de skal vælge.
Svaret er ikke, at den ene er rigtig og den anden forkert. De fanger forskellige fejl. Den skriftlige bekræftelse fanger misforståelser om meningen. Genhøringen fanger dine egne slåfejl, forkerte ord og udeladelser. I denne note stiller jeg dem op ved siden af hinanden, så du kan se, hvad hver metode kan og ikke kan, og slutter med en anbefaling.
Skriftlig bekræftelse fra kilden
Fordelen ved at sende citatet til kilden er, at du får en tydelig tilbagemelding på, om personen kan stå inde for ordlyden. Det er særligt nyttigt, når et citat er blevet renset for fyldord og gentagelser, fordi kilden kan se, om rensningen har flyttet betydningen. Du opbygger også et spor, du kan henvise til, hvis nogen siden anfægter gengivelsen.
Svagheden er, at kilden ikke altid svarer, og at et svar kan komme med en ny, pænere formulering, som personen ikke sagde i situationen. Så har du et citat, der er godkendt, men ikke længere præcist. Kilden kan også have motiver til at pudse sig selv af. Bekræftelsen siger derfor noget om, hvad personen vil stå ved, ikke nødvendigvis om, hvad der blev sagt.
- Fanger misforståelser om meningen
- Giver et skriftligt spor
- Risiko for efterpolering af ordlyden
Genhøring af egen optagelse
Genhøringen er den metode, du har fuld kontrol over. Du sidder med optagelsen og dit udkast og følger citatet linje for linje: stemmer ordene, står pauserne, hvor du har sat punktummer, og er der noget sagt lige før eller efter, som ændrer indtrykket? Det er her, du opdager, at et halvt citat uden dets forbehold giver et andet budskab end det, personen mente.
Begrænsningen er, at du kun kan kontrollere mod dit eget materiale. Hvis optagelsen er dårlig, eller du har arbejdet fra noter, har metoden mindre at holde fast i. Og den fortæller dig ikke, om kilden i bakspejlet ville have formuleret sig anderledes. I øvelserne på kurset bruger vi derfor interviewark, hvor du på forhånd markerer, hvilke passager der bærer profilens vigtigste pointer.
Hvad hver metode ikke fanger
Den skriftlige bekræftelse fanger ikke dine egne fejl, hvis du har sendt kilden en version, der allerede afviger fra optagelsen. Kilden læser det, du viser, og svarer på det. Hvis du har fjernet et forbehold, er det ikke sikkert, kilden savner det. Derfor er bekræftelsen aldrig bedre end det udkast, den bygger på.
Genhøringen fanger ikke, om sammenhængen er fair over for personen, når citatet står i din tekst. Du kan have gengivet hvert ord korrekt og alligevel have placeret det under en overskrift eller ved siden af en påstand, så det får en anden klang. Det er et spørgsmål om redaktionel præsentation, og det kræver et blik udefra, ikke et par hovedtelefoner.
- Bekræftelsen fanger ikke dine egne udeladelser
- Genhøringen fanger ikke misvisende placering
- Ingen af dem erstatter en samlet vurdering
Min anbefaling til profilskribenten
Min anbefaling er at lade genhøringen komme først og bekræftelsen bagefter. Start med din optagelse, ret dit udkast til, og send så kun de citater til kilden, som du selv har kontrolleret. På den måde beder du ikke personen om at rette dine fejl, og du undgår, at en uklar optagelse bliver lappet sammen med en efterrationalisering.
Bruger du kun én metode, så vælg genhøringen. Den er hurtigere, den afhænger ikke af andres svar, og den holder dig tæt på det, der faktisk blev sagt. Send til gengæld altid kilden de citater, hvor ordlyden er følsom, eller hvor du har klippet i sætningen. Her er en skriftlig bekræftelse både en høflighed og en sikkerhed for jer begge.
Sådan øver du det på kurset
I forløbet laver du først en genhøring af et kort interviewuddrag og noterer hver afvigelse mellem optagelse og udkast. Derefter formulerer du en kort, neutral forespørgsel til kilden, hvor du vedlægger de afsnit, der er dem, du vil have bekræftet, og ikke mere. Jeg læser begge dele og giver feedback på, hvor du kunne have været mere præcis.
Mange opdager hurtigt, at deres forespørgsler er for lange eller for ledende. Når du beder om bekræftelse af et citat, skal spørgsmålet ikke antyde det ønskede svar. Det øver vi, indtil formuleringerne føles naturlige. Starliar er en uddannelsesplatform, og øvelserne er til for at give dig en vane, du kan tage med ind i dit eget redaktionelle arbejde.
- Genhør et uddrag og notér afvigelser
- Skriv en kort, neutral forespørgsel
- Få feedback på formuleringen
De to metoder er ikke konkurrenter, men to led i samme kontrol. Genhøringen sikrer, at du har gengivet, hvad der blev sagt. Den skriftlige bekræftelse sikrer, at kilden kan stå ved det. Hvis du kun har tid til én, så vælg genhøringen, og brug bekræftelsen, hvor ordlyden er følsom. Sådan bliver citaterne i din profil både korrekte og retfærdige over for personen.
