Hvad koster baggrundsresearch, og hvad får prisen til at stige

Når nye kursister spørger mig, hvad baggrundsresearch koster, regner de ofte med abonnementer og betalte databaser. Det er sjældent der, regningen opstår. Åbne kilder som virksomhedsregistre, tinglysning, offentlige referater, gamle avisartikler og personens egne udtalelser er for det meste gratis at tilgå. Det, du betaler med, er tid: tid til at finde, læse, sammenligne og notere, hvor du er sikker, og hvor du kun gætter.

Derfor bør du tænke i timer, før du tænker i kroner. En kort kortlægning af en lokal formand kan klares på en eftermiddag. En person med en lang karriere, flere virksomheder og mange omtaler kan tage en hel uges arbejde ved siden af dit øvrige liv.

På forløbet om baggrundsresearch lærer du at sætte en tidsramme på forhånd og at holde den. Det lyder kedeligt, men det er den vane, der oftest gør forskellen mellem en research, der hjælper dig, og en, der æder weekenden.

• Åbne registre og offentlige dokumenter koster typisk intet at slå op
• Din tid er den største post, også når du ikke sender en regning
• Sæt en tidsramme, før du åbner den første kilde

Den største enkeltfaktor bag prisen er, hvor meget der findes om personen eller organisationen. En fodboldtræner i en lille forening har sat få spor. En byrådspolitiker, en erhvervsleder eller en forfatter har ofte udtalt sig i årevis, og alt skal læses i rækkefølge, hvis du vil se, hvordan synspunkter har flyttet sig.

Omvendt kan næsten ingen spor også koste tid. Når du ikke finder noget, må du undersøge, om du leder det rigtige sted, om personen har skiftet navn eller branche, og om de få oplysninger, du har, overhovedet passer sammen. Tomhed er ikke det samme som enkelhed.

I øvelserne arbejder du med begge typer. Du får lov at mærke forskellen på en bred og en tynd sagsmappe og at vurdere, hvor mange timer hver af dem realistisk kræver, inden du siger ja til en opgave.

Der er stor forskel på at finde en oplysning og på at bekræfte den. Hvis du blot noterer, at en person angiveligt var direktør i en virksomhed, har du brugt ti minutter. Hvis du også vil se registreringen, datoerne og hvem der ellers sad i ledelsen, bruger du måske en time. Hvert ekstra led i bekræftelsen lægger tid på.

Jeg anbefaler kursister at skelne mellem tre niveauer: oplysninger, du bruger som baggrund, oplysninger, du stiller spørgsmål om, og oplysninger, der kommer til at stå i teksten. Kun de sidste kræver fuld dokumentation. Det holder prisen nede uden at gå på kompromis med nøjagtigheden, hvor den betyder noget.

Det er også her, du lærer at stoppe. En oplysning, der er bekræftet fra to uafhængige kilder, behøver ikke en tredje.

• Baggrund, spørgsmål og trykte påstande kræver hver sit niveau af bevis
• To uafhængige kilder er ofte nok til en enkelt oplysning

Ved siden af kurset tilbyder vi gennemgang af din egen research mod betaling. Her er prisen også styret af omfang: hvor mange sider notater og kildelister du sender, og hvor mange spørgsmål du vil have kommenteret. Du finder priserne og betingelserne på siden om priser, og bestilling sker via en henvendelse på kontaktsiden.

En gennemgang af en kort researchmappe er hurtigere end en gennemgang af materiale om en person med mange led i fortiden. Vi skriver, hvad vi har kigget på, og hvad vi ikke har kunnet vurdere ud fra det, du har sendt.

Vi lover ikke et bestemt resultat. Du får en underviser, der læser dit arbejde grundigt og peger på huller, svage kilder og steder, hvor du har trukket en konklusion for hurtigt.

Mange bruger unødigt tid på at lede uden system. Start med at skrive tre til fem spørgsmål, du vil have besvaret om personen, og lad dem styre søgningen. Så ved du, hvornår du er færdig, i stedet for at blive ved, fordi der altid er mere at læse.

Gem også hver kilde med dato for opslag og et link eller en titel, mens du arbejder. Det tager få sekunder, men sparer lange timer, når du skal finde tilbage til en oplysning dagen før udgivelsen eller skal dokumentere, hvor den stammer fra.

Endelig er det en besparelse at samle det uvisse. Skriv det, du ikke ved, ned som spørgsmål til interviewet. Så bliver hullerne i din research til nyttige emner for samtalen, ikke til sene overraskelser.

• Skriv dine spørgsmål først, og lad dem styre søgningen
• Notér kilde og opslagsdato med det samme
• Gem det uvisse som spørgsmål til interviewet

Der er steder, hvor en hurtig løsning bliver dyr bagefter. Personer med samme navn forveksles let, og en forkert oplysning om en forkert person kan skade et menneske og din egen troværdighed. Tjek altid, at flere detaljer peger på samme person, som fødeår, by eller arbejdssted.

Spar heller ikke på vurderingen af, hvem der har skrevet en kilde, og hvorfor. En gammel pressemeddelelse eller en kommentar fra en modpart er ikke neutral baggrund. Det tager få minutter at spørge sig selv om motivet, og det kan ændre, hvordan du bruger oplysningen.

Du lærer disse pejlemærker i forløbet og øver dem på cases, hvor prisen i tid er tydelig. Målet er at kunne sige til dig selv, hvor grundigt det her kræver at gøre, og stå ved svaret.