Hvad koster det at forberede et interview, og hvad styrer prisen?

Når jeg bliver spurgt, hvad et interview koster at forberede, svarer jeg sjældent i kroner. Den største post er timer, og de timer lægger sig ujævnt. Et kort interview med en lokal kasserer om en foreningsregnskab kan være klar efter en eftermiddag. Et længere samtaleforløb med en person, der har en offentlig fortid, kan æde flere dage, før du overhovedet stiller det første spørgsmål.

Det, mange overser, er forberedelsens tre led: at finde ud af, hvad du ved, at afgøre, hvad du mangler, og at oversætte det til spørgsmål, der kan besvares. Hvert led har sin egen tidsregning. Det første bliver ofte kortere, jo mere du har researchet på forhånd. Det sidste bliver længere, hvis du skriver spørgsmål, der kræver opfølgning, fordi svaret ikke kan efterprøves.

I de her efterårsuger, hvor mange begynder på nye portrætter, ser jeg samme mønster: de, der sætter tid af til selve arket, bruger færre timer i redigeringen bagefter.

• Tid til at afklare, hvad du allerede ved
• Tid til at formulere spørgsmål, der kan efterprøves
• Tid til opfølgning, hvis svar er uklare

Et interviewark bliver dyrt, når det forsøger at dække alt. Jeg har set ark på tolv sider, hvor hvert spørgsmål har tre underspørgsmål, og hvor ingen af dem er prioriteret. Det koster ikke bare tid at skrive. Det koster også under selve samtalen, fordi du mister overblikket og ikke kan lytte efter det uventede.

Dyre ark har ofte tre kendetegn. De blander faktuelle spørgsmål med meninger, så du bagefter ikke kan se, hvad der skal tjekkes. De mangler en markering af, hvilke svar der kræver dokumentation. Og de er skrevet i ét stræk uden at være læst igennem af en anden.

Et godt ark er kort nok til at kunne holdes i hovedet og alligevel præcist nok til, at hvert svar bagefter kan lægges ved siden af en kilde. Det er en balance, du lærer ved at skrive flere ark og få dem kommenteret, ikke ved at skrive det perfekte på første forsøg.

• For mange spørgsmål uden prioritering
• Fakta og holdninger blandet sammen
• Ingen markering af, hvad der skal dokumenteres

Den næststørste prisfaktor er den, du interviewer. En person, der er vant til at tale med presse, svarer ofte glat og hurtigt, og her går forberedelsen på at finde de steder, hvor svarene kan afprøves. En person, der aldrig har været citeret, har brug for mere tid og tryghed, og du skal planlægge samtalen, så den ikke føles som en afhøring.

Emnet spiller også ind. Skriver du om en lokal virksomhed med offentlige regnskaber, kan du hente tal og datoer og lave spørgsmål, der peger på dem. Skriver du om noget privat, som en families oplevelse, findes der færre kilder, og forberedelsen handler mere om at aftale, hvad der må bruges, og hvordan det bliver gengivet.

Jeg anbefaler at afsætte ekstra tid, når du ved, at du ikke kan tjekke svarene bagefter. Så skal spørgsmålene være endnu mere præcise, og du skal have en plan for, hvad der sker, hvis noget ikke holder.

• Vant interviewperson: fokus på efterprøvning
• Ny interviewperson: fokus på tryghed og aftaler
• Emner uden åbne kilder kræver strammere spørgsmål

Der er steder, hvor du roligt kan skære tid. Du behøver ikke skrive spørgsmålene i færdig prosa. Stikord er nok, så længe du ved, hvad hvert af dem skal opnå. Du behøver heller ikke have en lang indledning med baggrund, som du alligevel ikke læser højt.

Der er andre steder, hvor besparelsen kommer tilbage som regning. Spring ikke over at afklare, hvad der er til citat, og hvad der er fortroligt. Spring ikke over at notere, hvilke svar der skal følges op med dokumenter. Og spring ikke over at læse arket højt for dig selv, inden du møder personen, for det afslører de spørgsmål, der er uklare eller ledende.

En tommelfingerregel fra min egen undervisning: brug mest tid på de tre-fem spørgsmål, som profilen kommer til at hvile på. Resten kan være kortere og mere åbne, fordi de ikke bærer vægten af fortællingen.

• Spar på pæn formulering, ikke på præcision
• Brug mest tid på de spørgsmål, profilen hviler på
• Læs altid arket højt, inden du går ind til samtalen

På kurset arbejder du med interviewark i flere omgange. Du skriver et første udkast, får feedback og ser, hvordan små ændringer i et spørgsmål kan gøre svaret lettere at efterprøve. Den slags øvelse er en del af forløbet og kræver, at du selv sætter tid af til at gøre arbejdet.

Hvis du står med et konkret ark, du gerne vil have kigget på, kan du i stedet bestille en gennemgang. Prisen og betingelserne står på siden om priser, og bestilling sker via kontaktsiden. Det er et tilbud til dig, der har et reelt interview foran dig og vil have en ekstra læser på, ikke en erstatning for øvelsen.

Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at huske, at starliar er en uddannelsesplatform. Vi underviser i metoden og giver feedback på dit arbejde. Vi leverer ikke interviews, og vi laver ikke journalistik på dine vegne.

Når du skal planlægge, så del arbejdet i tre dele og giv hver sin tid: research til spørgsmålene, selve arket og en gennemlæsning med en anden. For et almindeligt portrætinterview regner jeg med, at forberedelsen fylder et sted mellem en halv og en hel arbejdsdag, hvis du er rutineret, og noget mere, hvis du er ny i faget.

Læg en buffer ind til det uventede. Der kommer næsten altid et svar, du ikke havde forudset, og som kræver, at du går tilbage og tjekker noget. Den buffer er billig at have og dyr at undvære.

Noter til sidst, hvor tiden faktisk gik. Efter tre eller fire interviews ser du et mønster, og det er din egen pris, du kan planlægge efter, i stedet for en tommelfingerregel fra andre.

• Research til spørgsmålene
• Selve interviewarket
• Gennemlæsning med en anden
• Buffer til opfølgning