Kildetjek i efteråret: sådan vurderer du dem, du taler med

I de her uger fylder kalenderen op. Årsmøder, budgetforhandlinger, lokale arrangementer og foreninger, der gør status, giver alle nye mennesker, du gerne vil tale med. Netop når der er mange samtaler at nå, fristes man til at tage en kildes ord for gode varer, fordi vedkommende virker rar og svarer hurtigt.

Jeg underviser i kildetjek, og det er den situation, jeg oftest ser gå skævt hos kursister. Problemet er sjældent ond vilje hos kilden. Det er tempoet hos den, der skriver. En kilde, der er venlig, tilgængelig og villig til at give citater, får let en tillid, den ikke har fortjent endnu.

Kildetjek handler derfor ikke om mistænksomhed. Det handler om at gøre vurderingen til en fast, rolig handling, du udfører på samme måde hver gang, uanset hvor sympatisk eller travl du har det.

Jeg arbejder med tre grundspørgsmål. Det første er troværdighed: Har personen en dokumenteret baggrund for netop det, vedkommende udtaler sig om, og kan oplysningerne følges tilbage til noget, du selv kan se? Der er forskel på at have været tæt på en sag og på at have hørt om den.

Det andet er uafhængighed. Hvem tjener på, at du skriver det, kilden siger? Det kan være en økonomisk interesse, men lige så ofte en tilknytning, en gammel uenighed eller ønsket om at stå pænt i lokalsamfundet.

Det tredje er motiv. Hvorfor fortæller kilden dig det her, og hvorfor lige nu? Et motiv gør ikke en oplysning forkert, men det fortæller dig, hvad du skal kontrollere ekstra grundigt. Skriv svarene ned i få linjer pr. kilde, så du kan vende tilbage til dem.

• Troværdighed: kan det efterprøves i noget, du selv har set?
• Uafhængighed: hvem har interesse i, at du gengiver det?
• Motiv: hvorfor deles det netop nu og med dig?

Til øvelserne på kurset bruger vi et simpelt kildekort. Øverst står kildens navn, rolle og hvordan du fandt vedkommende. Derunder tre felter til de tre spørgsmål, og nederst en linje for, hvad der er bekræftet af en anden uafhængig kilde, og hvad der kun står på kildens egen autoritet.

Den sidste linje er den vigtigste. Når du har udfyldt kortet, kan du se præcis, hvilke udsagn der hviler på ét enkelt menneskes ord. De udsagn skal enten styrkes med en anden kilde eller formuleres, så læseren kan se, hvem der påstår hvad.

Kortet tager ti minutter at udfylde, og i en travl efterårsuge er det ti minutter, der sparer dig for rettelser bagefter. Mange kursister overrasker sig selv ved at opdage, hvor få af deres vigtigste oplysninger der faktisk er bekræftet to steder.

I en profil er det ofte sådan, at personen selv fortæller det meste. Det er naturligt, men det betyder, at kilde og emne er den samme. Her bliver uafhængighed det svære. Du kan ikke bede personen om at bekræfte sine egne udsagn.

Løsningen er at finde de led, der ligger uden for samtalen: dokumenter, offentlige registre, tidligere omtale, kolleger, naboer, folk der har været med i de samme forløb. Du behøver ikke mange, men du skal have nogle få, der ikke har samme interesse som hovedpersonen.

Når der ikke findes noget at støtte sig til, er den ærlige vej at gengive udsagnet som personens egen opfattelse. Det er ikke en svaghed i teksten. Det er en måde at vise læseren, hvor viden kommer fra, og det beskytter både dig og den, du skriver om.

• Søg dokumenter og registre før de personlige vidner
• Find mindst én kilde uden samme interesse som hovedpersonen
• Gengiv det ubekræftede som personens egen opfattelse

Nogle mønstre får mig til at sætte tempoet ned. En kilde, der insisterer på at være anonym uden at kunne forklare hvorfor. En kilde, der kun har gode eller kun har dårlige ting at sige om en anden. En kilde, der giver meget præcise tal uden at kunne sige, hvor de stammer fra.

Det samme gælder, når alle dine kilder peger tilbage på samme oprindelse. Tre personer, der gentager den samme historie, er stadig én kilde. Spørg dem, hvordan de ved det, og følg tråden så langt tilbage, du kan.

Ingen af disse signaler betyder, at du skal droppe kilden. De betyder, at du skal bruge mere tid på netop dén del af historien, og at du skal være varsom med, hvor stor en vægt den får i overskrift og indledning.

Mit forslag er at gøre kildekortet til en fast del af forberedelsen, før du booker interviewet, og at supplere det efter samtalen. Så ved du på forhånd, hvor du skal bore, og bagefter, hvad der stadig mangler.

Læg desuden en rolig margin ind i planen. Når dagene bliver korte, og afleveringerne hober sig op, er det margenen, der gør forskellen mellem en tekst, du kan stå inde for, og en, du håber ikke bliver gennemgået.

På kurset øver vi netop dette med konkrete interviewark, hvor du får feedback på, hvordan du stiller spørgsmålene, og hvordan du dokumenterer svarene. Du behøver ikke have erfaring i forvejen, men du skal være villig til at gå langsomt frem og skrive dine vurderinger ned.

• Udfyld kildekortet, før du aftaler interviewet
• Supplér det efter samtalen med det, der stadig er ubekræftet
• Afsæt tid til tjek, før du lægger dig fast på vinklen