Nyt i forløbet: sådan arbejder vi med profilens opbygning i efteråret

I de seneste uger har jeg gennemgået de afleveringer, der er kommet ind på modulet om profilens opbygning. Mønsteret er tydeligt: de fleste har styr på researchen og har gode citater, men det halter, når materialet skal ordnes. En profil bliver ikke retfærdig over for personen, bare fordi hvert enkelt faktum er rigtigt. Rækkefølgen, vægtningen og de steder, hvor teksten dvæler, afgør, hvilket billede læseren sidder tilbage med.

Derfor har vi justeret modulet. Det er stadig det samme forløb, du kender fra kursusoversigten, men der er nu mere tid til selve strukturen. Jeg skriver det her som en kort status, så du kan se, hvad der er ændret, og hvorfor ændringerne er små og praktiske frem for store og principielle.

Den første ændring handler om vinklen. Tidligere nøjedes vi med at bede dig skrive en vinkel i en sætning. Nu skal du i stedet skrive to: én, der siger, hvad profilen vil fortælle om personen, og én, der siger, hvad den bevidst lader ligge. Den anden sætning virker undervist som en bremse. Den tvinger dig til at se, hvilke dele af et menneskes liv du ikke har belæg for at udtale dig om.

Mange opdager her, at deres første vinkel egentlig var en konklusion, de allerede havde nået, før interviewet var færdigt. Det er en almindelig fælde. Når du skriver vinklen som et spørgsmål, du stadig undersøger, bliver strukturen mere åben, og du bliver mindre fristet til at bøje citater, så de passer.

• Skriv vinklen som et spørgsmål, ikke en påstand
• Notér, hvad profilen bevidst ikke handler om
• Gense vinklen, når interviewet er færdigt

Den anden ændring er en øvelse i fortælleled. Du får et råmateriale med otte udsagn og scener og skal vælge, i hvilken rækkefølge de bringes. Derefter bytter du med en anden på holdet og læser, hvilket indtryk den anden struktur giver af personen. Samme otte elementer kan få en person til at fremstå ydmyg, undvigende eller målrettet, alt efter hvad du sætter først og sidst.

Det er en enkel måde at mærke ansvaret på. Åbningen og slutningen vejer tungest, fordi læseren husker dem bedst. Vi taler derfor åbent om, hvad der står på de to pladser, og om de afspejler personens egne prioriteter eller dine. Det er ikke altid et let spørgsmål, men det er et, du skal kunne svare på.

Den tredje ændring er, hvordan jeg og Camilla giver feedback. Før kommenterede vi ofte sprog og tegnsætning først. Nu starter vi med et skelet: vi tegner din profil op som en række afsnit med en linje om hvert afsnits funktion. Hvis to afsnit gør det samme, eller et afsnit ikke har nogen klar opgave, ser du det med det samme.

Først bagefter går vi til formuleringer. Den rækkefølge sparer tid, fordi man ellers pudser sætninger, der alligevel skal skæres væk. Du får skelettet tilbage sammen med to eller tre konkrete spørgsmål, du kan arbejde videre med, og du bestemmer selv, hvilke du tager med i næste udkast.

• Skelet over afsnit med én funktionslinje hver
• Spørgsmål til næste udkast i stedet for færdige rettelser

Modulet bygger på, at du har et interview eller i det mindste et udfyldt interviewark at arbejde med. Har du fulgt modulerne om baggrundsresearch og verifikation af citater, har du allerede det materiale, der skal bruges. Har du ikke, kan du bruge et af de øvelsesmaterialer, der ligger i forløbet, men udbyttet er størst, når teksten handler om en person, du selv har researchet.

Sæt også tid af til at læse dit eget udkast højt. Det lyder banalt, men det afslører hurtigt, hvor fortællingen glider, og hvor et led mangler. De fleste, der gør det, finder to eller tre steder, de vil ændre, før andre overhovedet har set teksten.

Målet er realistisk og begrænset. Når du har været igennem modulet, kan du bygge en profil op omkring en klar vinkel, begrunde dine valg af rækkefølge og forklare, hvorfor teksten er retfærdig over for personen. Du kan også se, hvornår en struktur trækker i en retning, du ikke har dækning for.

Det er ikke en garanti for, at alle dine tekster bliver udgivet, og kurset er en uddannelse, ikke en redaktion. Men du får en arbejdsmetode, du kan tage med til dit eget skrivearbejde, og et par færdige udkast, du kan vende tilbage til.