Profilens opbygning i efteråret: fra vinkel til sidste afsnit

Når dagene bliver kortere, får mange af os mere tid ved skrivebordet. Det er en god anledning til at lægge profilen på bordet og kigge på selve konstruktionen, ikke kun på sætningerne. Jeg underviser i interview og citater, og jeg ser gang på gang, at det svageste led sjældent er det enkelte citat. Det er rækkefølgen, vinklen og de valg, man træffer, før man overhovedet skriver første linje.

I de kommende måneder har du sandsynligvis flere interviews liggende end vanligt, fordi foreninger, virksomheder og lokale ildsjæle samler op på året. Brug den ro, efteråret giver, til at sortere materialet, før du skriver. En profil, der bygges i haste, ender ofte som en opremsning af fakta uden en tydelig tanke bag.

Det her er seks arbejdsnotater, jeg selv bruger, når jeg gennemgår deltagernes profiludkast på kurset. De handler om vinkel, struktur og fortælleled, og om at holde fast i det, der gør en profil retfærdig over for den, den handler om.

En vinkel er ikke en overskrift. Det er en påstand om, hvad der er interessant ved personen, og den skal kunne bæres af dit materiale. Prøv at formulere den i én sætning, som du kunne sige højt til en kollega. Kan du ikke, har du endnu ikke en vinkel, men et emne. Emnet er for eksempel en tidligere skoleleder, og vinklen er, hvordan hun efter pensioneringen bruger sine erfaringer i en lokal lektiehjælp.

Tjek derefter vinklen mod dine noter. Hvilke dele af interviewet understøtter den, og hvilke trækker i en anden retning? Smid ikke det modstridende væk. Det er ofte her, profilen får dybde. En vinkel, der kun fungerer, hvis du udelader det ubehagelige, er en vinkel, du skal revidere.

Skriv også ned, hvad vinklen ikke er. Hvis du vil fortælle om en håndværkers omstilling, er det ikke en historie om hans økonomi, medmindre han selv har rejst det og ved, at det kommer med. Den afgrænsning beskytter både ham og dig.

• Formulér vinklen i én sætning
• Prøv den mod modstridende noter
• Skriv ned, hvad profilen ikke handler om

De fleste gode profiler hviler på tre eller fire bærende led, ikke på ti. Et led kan være en scene, en afgørende beslutning, et før og efter eller en modsigelse, personen selv taler om. Vælg dem ud fra vinklen, og lad resten være understøttende detaljer. Det er mere skånsomt at skrive for få ting godt end mange ting overfladisk.

Jeg anbefaler, at du lægger en enkel skitse på papir: en linje pr. led, og under hver linje de to eller tre oplysninger, der skal bevise det. Skitsen viser hurtigt, hvor du mangler belæg. Mangler du en kilde til en påstand, så er det her, du opdager det, ikke efter udgivelsen.

Husk, at rækkefølgen ikke behøver at være kronologisk. Men hvis du bryder tidslinjen, så sørg for, at læseren altid kan se, hvornår noget fandt sted. Uklar tid skaber let et misvisende indtryk af årsag og virkning.

• Tre til fire bærende led er nok
• Skitsér med oplysninger under hvert led
• Vær tydelig om tid, hvis du springer

Fortælleled er de små broer mellem citater og beskrivelser: overgange, korte sammenfatninger, billeder. Her er fristelsen størst til at pynte. Et ord som tøvende, afvæbnende eller stolt farver dengang, personen sagde noget. Spørg dig selv, om du kunne have observeret det, eller om du har gættet. Har du ikke set tøven, skal du ikke skrive tøven.

Brug i stedet konkrete iagttagelser: hvad var i rummet, hvad gjorde personen med hænderne, hvad sagde vedkommende, da du spurgte ind. Konkrete detaljer kan læseren selv vurdere, mens fortolkninger tvinger læseren til at stole på dit blik.

Vær også påpasselig med citater, du har trukket ud af en længere sammenhæng. Læs sætningen før og efter, og spørg, om meningen holder. Er du i tvivl, så ring tilbage og få det bekræftet. Det er hverken pinligt eller unødvendigt, det er netop kernen i at være ansvarlig.

• Skriv kun det, du selv har set eller hørt
• Foretræk konkrete detaljer frem for stemningsord
• Ring tilbage ved tvivl om et citat

At være retfærdig betyder ikke at være pæn. Det betyder, at personen kan genkende sig selv i portrættet, også de dele, vedkommende ikke havde ønsket frem. Prøv at læse udkastet, som om du var den portrætterede. Ville du føle, at noget var taget ud af sammenhæng, eller at en bemærkning fik mere vægt, end du gav den?

Aftal klart, hvad der er til citat, og hvad der er baggrund. Hvis personen fortæller noget i fortrolighed, så skriv ikke videre på det, uden at I har talt om det. Det er bedre at miste en pointe end at miste tilliden. Og tilliden mærker også de næste, du skal interviewe.

Der er forskel på at lade personen læse sine egne citater og at give godkendelse af hele teksten. Det første er en god kontrol af nøjagtighed. Det andet afgør du selv ud fra dine redaktionelle principper, og du bør være åben om, hvordan du gør.

• Læs udkastet med den portrætteredes øjne
• Skeln mellem citat og baggrund
• Lad personen tjekke citaters nøjagtighed

Planlæg et fast ugentligt tidspunkt til struktur og revision, adskilt fra selve skrivningen. Det kan være en times gennemlæsning med skitsen ved siden af, hvor du kun spørger: bærer vinklen stadig, og er hvert led dokumenteret? Det lyder lidt kedeligt, men det er her, mange profiler vindes.

Hvis du arbejder med et konkret udkast, kan du bruge øvelserne i forløbet om profilens opbygning til at øve dig på små dele ad gangen: først vinklen, så strukturen, så fortælleleddene. Du får feedback på det, du afleverer, og kan rette inden næste runde.

Lad desuden udkastet hvile et par dage, før du læser det igen. Efteråret byder på mange korte dage, men det betyder ikke, at teksten skal skrives på én aften. En profil, der har fået lov at modne, er næsten altid mere præcis og mere venlig.

• Afsæt fast tid til revision hver uge
• Øv vinkel, struktur og fortælleled hver for sig
• Lad udkastet hvile, før du retter