Sådan arbejder vi med kildetjek: værktøjer og metoder på kurset

Når vi underviser i kildetjek, starter vi med et enkelt kildekort, du udfylder for hver kilde, du overvejer at bruge. Kortet er ét ark papir eller en side i et dokument, og det har få rubrikker: hvem er kilden, hvad ved kilden af egen erfaring, hvad har kilden fra andre, og hvad kan kilden vinde eller tabe ved, at historien bliver fortalt på en bestemt måde.

Pointen med kortet er ikke bureaukrati. Det tvinger dig til at skrive ned, hvad du faktisk ved, i stedet for at lade et godt indtryk fra en telefonsamtale gøre arbejdet. Mange deltagere opdager, at de kan fortælle meget om en kildes personlighed, men næsten intet om kildens afstand til sagen.

Som hovedunderviser i research bruger jeg kortet selv i alt, hvad jeg arbejder med. Det er billigt, det kan deles med en kollega, og det kan læses igen, når en oplysning senere bliver draget i tvivl.

• Navn og rolle i sagen
• Førstehåndsviden eller overleveret viden
• Mulige interesser og motiver
• Hvor oplysningen kan kontrolleres andetsteds

Det mest brugte værktøj på forløbet er tre spørgsmål, du stiller til hver kilde, inden du vurderer indholdet. Er kilden en del af sagen? Har kilden en økonomisk, faglig eller personlig interesse i, hvordan sagen opfattes? Og har kilden en grund til at fremhæve noget og lade andet ligge?

Spørgsmålene lyder indlysende, men de bliver sjældent stillet i den rækkefølge. Vi øver dem på korte cases, hvor du får en beskrivelse af en kilde og skal afgøre, hvad der mangler at blive afklaret, før du kan stole på udsagnet.

En kilde med en interesse er ikke en dårlig kilde. En forening kan have præcis den viden, du har brug for. Forskellen er, at du som skribent skal gøre læseren opmærksom på sammenhængen, når den betyder noget for, hvordan et udsagn skal forstås.

Et andet fast redskab er den parallelle læsning. Du lægger to eller tre kilder om samme forhold ved siden af hinanden og markerer, hvor de er enige, hvor de afviger, og hvor den ene tydeligvis bygger på den anden. Det sidste punkt overrasker de fleste, for det afslører, hvor mange kilder der i virkeligheden er én.

Vi arbejder med udskrifter og farvede overstregningskuglepenne, fordi det gør mønstrene synlige på en måde, en skærm sjældent gør. Du får fem minutter til hver kilde og skal derefter forklare, hvilke oplysninger der står på selvstændigt grundlag.

Resultatet er ofte, at tre artikler skrumper til én kilde og to gentagelser. Den indsigt er værd at have, før du bygger en profil på det, som alle andre allerede har skrevet.

• Markér oplysninger, der optræder ordret flere steder
• Notér hvem der nævner hvem som kilde
• Skriv hvad der står på selvstændigt grundlag

Til baggrundskontrol bruger vi åbent tilgængelige materialer: offentlige registre, virksomheders egne beskrivelser, tidligere omtale og dokumenter, som personen selv har udgivet. Du lærer at notere, hvornår og hvor du fandt en oplysning, så du kan finde den igen.

Vi taler også åbent om begrænsningerne. Et register viser formelle forhold, men ikke altid, hvordan tingene fungerer i praksis. En hjemmeside viser, hvordan en organisation vil ses, ikke nødvendigvis hvordan den opleves udefra.

Derfor øver vi i at give hver oplysning en vægt. Noget er dokumenteret, noget er sandsynligt, og noget er kun påstået. Den skelnen skal være tydelig i dine noter, så den også bliver tydelig i teksten.

Kildetjek mister meget af sin værdi, hvis du ikke kan vise, hvad du har gjort. Vi indøver en enkel notatform, hvor hver oplysning har en linje med kilde, dato for kontrol og en kort vurdering. Den tager få sekunder at føre, men sparer timer, når en redaktør spørger, hvor du har det fra.

Deltagerne får feedback på deres notater, ikke kun på den færdige tekst. Det er ofte i noterne, svaghederne ligger: en oplysning uden angivet kilde, et citat uden datering eller en vurdering, der blander det kontrollerede med det formodede.

Sporbarhed handler også om respekt. Hvis personen i profilen siger, at noget er forkert, skal du kunne gennemgå dit grundlag roligt og rette, hvis du tog fejl.

• Én linje pr. oplysning
• Dato for hvornår du kontrollerede den
• Kort vurdering: dokumenteret, sandsynligt eller påstået

Metoderne her er ikke avancerede, og det er med vilje. De virker, fordi de bliver brugt hver gang, også når tiden er knap. Efter forløbet kan du udfylde et kildekort, stille de tre spørgsmål om uafhængighed og føre notater, der kan efterprøves.

Du bliver ikke en ufejlbarlig kontrollant, og ingen metode fjerner behovet for dømmekraft. Til gengæld får du et fast sprog for dine tvivlsspørgsmål, som gør det lettere at tale med redaktører, kolleger og de mennesker, du skriver om.

I de kommende uger i efteråret bruger vi mange af øvelserne på materiale, der ligner det, du møder i hverdagen: en pressemeddelelse, en tidligere artikel, et referat. Det er der, metoderne skal kunne bruges.