Sådan bygger vi et interviewark, før samtalen begynder

Når jeg underviser i interviewforberedelse, begynder vi aldrig med spørgsmålene. Vi begynder med en enkelt sætning øverst på arket: hvad skal læseren vide om personen, når profilen er læst? Den sætning styrer alt det, der følger, og den kan godt ændre sig undervejs, men den skal være der fra start.

Når formålet står skrevet, deler vi arket i tre kolonner. Den første rummer det, vi allerede ved fra baggrundsresearchen, og hvor vi har det fra. Den anden rummer det, vi gerne vil have bekræftet. Den tredje rummer det, vi slet ikke ved endnu. Det er den tredje kolonne, som interviewet i virkeligheden skal udfylde.

Mange deltagere er overraskede over, hvor lidt tid der går med selve spørgsmålene, og hvor meget der går med at afgrænse. Et ark, der prøver at dække alt, ender med at dække ingenting, og samtalen bliver en række høflige omveje.

• Skriv formålet i én sætning øverst på arket
• Del arket i: det vi ved, det vi vil bekræfte, det vi ikke ved
• Afgræns hellere for stramt end for bredt

Et godt spørgsmål i vores øvelser kan besvares med noget konkret: et navn, et årstal, en rækkefølge, en forklaring på en beslutning. Når svaret er konkret, kan du bagefter slå det op, sammenligne det med dokumenter eller spørge en anden, der var til stede. Et vagt svar kan du kun gengive, ikke tjekke.

Derfor omskriver vi spørgsmål som Hvordan oplevede du forløbet til Hvad skete der først, og hvem var med til mødet. Det lyder mere beskedent, men giver materiale, der holder. Personen får samtidig lettere ved at svare, fordi hun ikke skal vurdere sig selv, men bare fortælle.

Vi øver også i at undgå spørgsmål, der lægger svaret i munden. Hvis du spørger, om det ikke var en svær tid, får du et ja, og så har du et citat, som i virkeligheden er dit eget. Det er en af de stille måder, et interview kan gå skævt på.

• Bed om konkrete forhold: hvem, hvad, hvornår
• Undgå spørgsmål, hvor svaret ligger i formuleringen
• Test hvert spørgsmål: kan svaret tjekkes bagefter?

Vi lægger de enkle og faktuelle spørgsmål først. Det giver et roligt tempo, og du får tid til at lytte til, hvordan personen taler. De følsomme emner kommer senere, når der er skabt en smule tillid, men aldrig så sent, at du skal skynde dig igennem dem i de sidste minutter.

I øvelserne sætter deltagerne et lille nummer ved hvert spørgsmål og en markering ved de få, der absolut skal nå med. Resten er til rådighed, hvis samtalen bevæger sig den vej. Det er en lettelse at vide, at arket er et støttehjul og ikke et manuskript.

Jeg beder altid deltagerne om at forberede en åbning, der forklarer, hvad samtalen skal bruges til, og hvordan citater bliver håndteret. Den åbning står på arket ord for ord, fordi den er nem at glemme, når man er nervøs, og fordi personen har ret til at vide det.

• Faktuelle spørgsmål først, følsomme senere
• Marker de få spørgsmål, der skal nå med
• Skriv åbningen ud: formål og aftale om citater

Under interviewet er arket noget, du kigger på, ikke noget du læser op af. Du skriver kort ved siden af spørgsmålene, hvad der blev sagt, og sætter et spørgsmålstegn, hvis noget lød usikkert. Tegnene er din liste over ting, der skal kontrolleres, når du kommer hjem.

Jeg opfordrer til at gentage vigtige udsagn tilbage til personen med egne ord: Forstår jeg ret, at beslutningen blev taget før sommeren? Det giver en chance for at rette med det samme og er den billigste form for verifikation, der findes.

Hvis personen siger noget, der overrasker dig, så følg det. Arket er forberedt netop for at give dig ro til at afvige fra det. Det er først, når du ved, hvad du ville spørge om, at du kan se, hvornår samtalen bringer dig et bedre spørgsmål.

• Noter spørgsmålstegn ved alt, der skal tjekkes
• Gentag centrale udsagn tilbage med egne ord
• Afvig fra arket, når samtalen giver en bedre vej

Samme aften gennemgår vi arket igen. Alle spørgsmålstegn flyttes til en separat liste, og ved hver af dem skriver vi, hvilken kilde der kan bekræfte eller afkræfte udsagnet. Nogle gange er svaret et dokument, andre gange en anden person, og nogle gange må udsagnet udgå.

Her ser deltagerne tydeligt, hvorfor arkets tre kolonner er nyttige. Det, der stod som bekræftet fra research, kan stå i teksten med tryghed. Det, der kom fra interviewet alene, skal formuleres som personens egen udlægning.

Jeg giver feedback på netop dette trin, fordi det er her, de fleste fejl ellers sniger sig ind. Et citat, der blev en smule poleret, eller en årsag, der blev gjort til en kendsgerning, ses lettest, når man har sine noter og sine kilder side om side.

• Saml alle spørgsmålstegn på en separat liste
• Knyt en mulig kilde til hvert udsagn
• Formulér ubekræftet materiale som personens egen udlægning

Vi bruger ikke arket til at opsøge det dramatiske. Et interviewark, der er bygget til at fremprovokere et bestemt citat, er det modsatte af ansvarligt arbejde. Formålet er at forstå personen og gengive hende retfærdigt, ikke at få hende til at sige noget, vi allerede har besluttet.

Vi lover heller ikke personen mere, end vi kan holde. Hvis du ikke ved, om hun får citaterne til gennemsyn, så sig det ærligt og skriv aftalen ned. Det er bedre at tage en kort ubehagelig snak før interviewet end en lang efter udgivelsen.

Til sidst deler deltagerne deres ark med hinanden og får skriftlig kommentar. Det er ofte i den udveksling, man opdager, hvilke spørgsmål der var for brede, og hvilke der ramte præcis.

• Byg ikke arket til at fremkalde et bestemt citat
• Lov kun det, du kan holde, og skriv aftalen ned
• Del arket med andre og få skriftlig kommentar