Sådan vælger du overskrift, billede og citatudsnit med omtanke

Når profilen er skrevet, er du den dårligste læser af den. Du kender personen, du har hørt tonefaldet, og du ved, hvad der var ment som ironi. Læseren ved intet af det. Det første praktiske trin i den redaktionelle præsentation er derfor at lægge teksten væk og vende tilbage med et andet blik.

Jeg beder mine kursister om at forestille sig en læser, der kun ser overskriften, billedet og et enkelt citat, fordi det er præcis, hvad mange gør. Spørg dig selv, hvilket indtryk af personen der står tilbage, hvis det er alt, der bliver læst. Er indtrykket rimeligt i forhold til hele teksten?

Skriv svaret ned i en enkelt sætning, før du retter noget. Den sætning bliver dit målestok. Hver gang du vælger eller ændrer en overskrift, et billede eller et citatudsnit, holder du det op mod den: giver valget stadig samme indtryk, eller har det flyttet sig i retning af noget skarpere, men mindre sandt?

• Læs kun overskrift, billede og citat, og notér indtrykket
• Skriv indtrykket i én sætning som målestok
• Sammenlign med indtrykket fra hele teksten

En overskrift skal få læseren til at åbne teksten, men den må ikke love noget, teksten ikke holder. Det gælder især profiler, hvor et enkelt stærkt ord kan gøre en nuanceret person til en karikatur. Spørg, om ordet i overskriften kan dokumenteres i selve teksten og af dine kilder.

Et godt greb er at skrive tre til fem overskrifter og sætte dem op mod hinanden. Stryg dem, der bruger spørgsmålstegn til at antyde noget, du ikke kan påstå. En overskrift som antyder en konflikt, når teksten handler om en uenighed, giver et misvisende billede, selv om hver enkelt del er sand.

Tjek til sidst, at overskriften ikke bygger på et citat taget ud af sammenhæng. Hvis den gør, skal citatet kunne stå alene med samme betydning, som det har i interviewet. Kan du ikke sige ja til det, så skift overskrift og behold ikke et ord, du ville have svært ved at forsvare over for personen selv.

• Kan hvert ord i overskriften dokumenteres i teksten?
• Undgå spørgsmål, der antyder det, du ikke kan påstå
• Lad ikke et løsrevet citat bære hele overskriften

Et billede fortæller før teksten gør. Et foto af en person med kraftig mimik midt i en sætning kan give et indtryk af vrede, selv om vedkommende talte roligt. Når du vælger billede, skal du derfor spørge, hvilket øjebliksbillede der er repræsentativt, og ikke kun hvilket der er mest sigende.

Tjek også, hvornår billedet er taget, og om det passer til tekstens tidsramme. Et ældre billede kan være fint, hvis det er tydeligt markeret, men uden angivelse kan læseren tro, at situationen er aktuel. Sørg for, at billedtekst og kreditering oplyser, hvad der faktisk ses.

Har personen medvirket i tilblivelsen, så spørg, om vedkommende genkender sig selv i valget. Det er ikke et krav om godkendelse, men en enkel kvalitetskontrol. Hvis personen straks protesterer mod, at billedet viser noget andet end det, I talte om, er det et tegn på, at udvalget kan have drejet sig for langt mod effekt.

• Vælg det repræsentative øjeblik, ikke kun det stærkeste
• Angiv tid og sted, hvis billedet ikke er nyt
• Brug billedteksten til at forklare, hvad der ses

Et citat, der løftes frem i tekstboks eller på forsiden, mister sin omgivelse. Før du vælger udsnit, skal du finde stedet i dit interviewark eller din transskription og læse spørgsmålet, der blev stillet, og de to sætninger før og efter. Meningen skal overleve udskæringen.

Vær særlig opmærksom på forbehold. Hvis personen sagde, at noget kunne være en mulighed, men udsnittet gengiver det som en beslutning, har du ændret betydningen, selv om hvert ord er rigtigt. Behold forbeholdet, eller vælg en anden passage, hvor pointen står klart uden at blive skærpet.

Brug udeladelser og klammer sparsomt og kun, hvor de ikke ændrer indhold. Markér dem tydeligt. Og spørg dig selv, om personen ville kunne stå ved udsnittet som selvstændig ytring. Det er en rimelig rettesnor: et udsnit, vedkommende vil kunne stå ved uden at føle sig misforstået, er som regel redeligt valgt.

• Find citatet i transskriptionen og læs omgivelserne
• Bevar forbehold, så en mulighed ikke bliver en beslutning
• Markér udeladelser tydeligt og brug dem sjældent

Overskrift, billede og citat bliver ofte valgt hver for sig, men læseren møder dem samtidig. Hvert element kan være forsvarligt alene og alligevel give et skævt samlet indtryk. En neutral overskrift ved siden af et skarpt billede og et provokerende citat kan tilsammen fortælle en historie, ingen af delene dokumenterer.

Læg de tre elementer ved siden af hinanden på en side, som de vil stå i layoutet, og læs dem i ét blik. Sammenlign med din målestok fra første trin. Passer det samlede indtryk stadig til det, hele teksten viser? Hvis ikke, justér det element, der trækker mest væk.

Det er ofte billedet eller citatet, der skal skiftes, mere sjældent overskriften. Giv dig selv lov til at vælge det mindre dramatiske, hvis det er det mest retfærdige. En profil lever af, at læseren kan stole på pakken, og den tillid bygger du netop ved at vælge det mest sandfærdige i stedet for det mest iøjnefaldende.

Før du afleverer, så gennemgå valgene en sidste gang med frisk blik, helst efter en pause. Jeg bruger en fast rækkefølge, så intet bliver glemt i tidspres, og jeg anbefaler dig at lave din egen version af den og gemme den ved siden af dine interviewark.

Start med overskriften og spørg, om den kan forsvares ord for ord. Gå videre til billedet og dets tekst, og slut med citatudsnittet og dets sammenhæng i transskriptionen. Til sidst ser du på de tre i ét blik og sammenligner med den sætning, du skrev i begyndelsen.

Er du i tvivl om et enkelt valg, så vælg den mere afdæmpede løsning. Tvivl er i sig selv en oplysning: den fortæller, at du ikke er sikker på, at læseren vil forstå det, som du mener. Det er langt nemmere at tilføje skarphed senere end at tage et misvisende indtryk tilbage, når profilen først er offentliggjort.

• Overskrift: kan hvert ord dokumenteres?
• Billede: er øjeblikket repræsentativt og forklaret?
• Citat: overlever meningen udskæringen?
• Samlet: svarer indtrykket til hele teksten?