Tjekliste før du beslutter, om et citat kan bruges

Det første spørgsmål er enkelt: Hvor kommer ordlyden fra? Et citat kan stamme fra en optagelse, fra dine egne noter, fra en e-mail eller fra en andens gengivelse. De fire kilder har vidt forskellig vægt. En lydfil kan høres igen og igen, mens håndskrevne noter kun er så pålidelige som din hastighed og dit gehør den dag.

Skriv derfor ved siden af hvert citat, hvilken type kilde det bygger på, og hvor materialet ligger. Når en kollega eller en underviser spørger, skal du kunne pege på stedet i løbet af få sekunder. Hvis du ikke kan det, er citatet endnu ikke verificeret, uanset hvor sikker du føler dig.

I vores kursusforløb øver du netop denne vane. Du får et interviewark, hvor hver gengivet sætning skal knyttes til en optagelse eller en notelinje, før du må gå videre til næste trin.

• Er der en optagelse, eller kun noter?
• Kan du finde præcis det sted, hvor det blev sagt?
• Er citatet hørt direkte eller gengivet af andre?

Når du har fundet stedet, lytter du eller læser på ny og sammenligner ord for ord med det, du har skrevet. Det lyder banalt, men de fleste fejl opstår her. Vi retter ubevidst grammatikken, udelader et tøven eller et forbehold og lader en halv sætning klinge som en hel. Hver af de små rettelser kan flytte betydningen.

Marker alt, hvad du har ændret, også fyldord og omstillinger. Nogle ændringer er fair, fordi talesprog sjældent læses godt på tryk. Andre ændrer kerneindholdet. Du skal selv kunne sige, hvilken slags ændring det er, og være ærlig, hvis du er i tvivl.

Brug en tekstmarkør på en udskrift, hvis du kan. Det tvinger øjet til at bevæge sig langsommere end i en skærmtekst, og du opdager oftere, at et lille ord mangler eller er føjet til.

• Passer hvert ord med optagelsen?
• Er forbehold som måske eller for nu bevaret?
• Hvilke ændringer er rent sproglige, og hvilke påvirker meningen?

Et korrekt gengivet citat kan stadig vildlede, hvis det er revet ud af sin sammenhæng. Læs derfor mindst afsnittet før og efter. Svarede personen på et andet spørgsmål, end det du lader læseren forstå? Var det en ironisk bemærkning, et gammelt standpunkt eller et svar givet under pres?

Overvej også, om citatet siger noget andet alene end sammen med det, der blev sagt umiddelbart efter. Mange har oplevet at blive citeret på en halv sætning, som den næste halvdel modsagde. Det er den slags, der koster tillid, både hos personen og hos læserne.

Skriv en kort note om, hvad der gik forud. Hvis noten ville ændre læserens opfattelse, skal den ind i teksten, eller citatet skal vælges om.

• Hvilket spørgsmål blev der svaret på?
• Var tonen alvorlig, spøgefuld eller ironisk?
• Modsiger noget senere i samtalen citatet?

En praktisk prøve er at forestille sig, at personen læser citatet sammen med dig. Ville vedkommende sige: ja, det mente jeg, selv om det lyder anderledes på tryk? Eller ville vedkommende føle sig fanget i noget, der ikke repræsenterer det, der blev ment?

Det betyder ikke, at personen skal godkende alt. Citatgodkendelse er en aftale, du selv må tage stilling til, og den varierer fra redaktion til redaktion. Men tjeklisten bør indeholde spørgsmålet om genkendelighed, fordi det fanger fejl, som en ordret sammenligning overser.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte personen og læse den konkrete passage op. Det er ikke svaghed, men et solidt arbejdsgreb, så længe du ikke giver kontrol over resten af teksten fra dig.

• Genkender personen sin egen mening i udsnittet?
• Er der aftalt noget om godkendelse?
• Hvad gør du, hvis svaret er nej?

Selv når ordlyden er korrekt, kan faktaene inde i citatet være forkerte. Personen siger en årstal, et beløb eller en titel, og du gengiver det loyalt, men det passer ikke. Læseren tror da, at du står inde for det. Brug derfor en separat runde, hvor hvert tal og hvert navn i citatet slås op i en uafhængig kilde.

Hvis oplysningen er forkert, har du tre valg: lade citatet stå med en rettelse i teksten, lade være med at bruge det, eller spørge personen igen. Det vigtige er, at du tager et bevidst valg i stedet for at lade fejlen glide igennem.

Notér i dit ark, hvilken kilde du brugte til kontrollen. Det gør næste gennemgang hurtigere og viser, om du kun har spurgt samme person to gange.

• Tal, datoer og beløb slået op uafhængigt
• Navne og titler stavet og bekræftet
• Kilden til kontrollen noteret på arket

Til sidst skal du træffe en afgørelse for hvert citat: brug, ret eller drop. Skriv den ned med en linje om hvorfor. Det virker overflødigt, mens du er i gang, men det er netop notatet, der redder dig, hvis nogen senere spørger, hvordan du kom frem til ordlyden.

Gå listen igennem i ro, og undgå at gøre det sidst på dagen lige før aflevering. Tidspres er den mest almindelige årsag til, at et citat slipper igennem uden tjek. Hvis du ikke kan nå alle punkter, er det bedre at bruge færre citater end at bruge flere, du ikke har kontrolleret.

I forløbet arbejder du med dette som en fast afslutning på hvert interviewark, så rutinen sidder, når du står alene med en rigtig tekst.

• Afgørelse for hvert citat: brug, ret eller drop
• Kort begrundelse skrevet ved siden af
• Ingen citater uden gennemført tjek