Tjekliste før du vælger overskrift, billede og citatudsnit

Når en profil er skrevet, er det fristende at skynde sig videre til layout og overskrift. Det er her, mange af de små skævheder opstår. Jeg plejer at bede kursister stoppe op og skrive i én sætning, hvad en læser vil tro, de får at vide, hvis de kun ser overskriften, billedet og de to første linjer.

Den sætning sammenligner vi bagefter med selve teksten. Hvis læseren efter forsiden tror, at personen har lavet noget dramatisk, mens profilen i virkeligheden handler om et almindeligt arbejdsliv med få vendepunkter, har præsentationen lovet mere, end teksten kan holde.

Tjeklisten herunder er lavet til netop dette øjeblik, før du beslutter dig. Den erstatter ikke dit skøn, men den gør det sværere at overse noget, når fristen presser, og når du selv er blevet glad for en formulering.

En overskrift skal være kort, og korthed kræver udeladelser. Spørgsmålet er, om det udeladte ændrer meningen. Læs overskriften højt uden teksten og spørg dig selv, hvad en travl læser konkluderer. Kunne konklusionen være forkert, så skal overskriften skrives om, også selvom den er elegant.

Vær særlig opmærksom på verber. Ord som afslører, indrømmer, angriber eller raser lægger en stemning ind, som personen måske ikke har bidraget med. Brug dem kun, hvis de er dækket af det, der faktisk blev sagt, og af den måde det blev sagt på.

Undgå også spørgsmålsoverskrifter, der antyder noget, du ikke har belæg for. Et spørgsmål kan lyde neutralt, men læseren hører ofte et ja. Hvis svaret i teksten er nej eller måske, er overskriften misvisende.

• Giver overskriften samme indtryk som teksten som helhed?
• Er hvert ladet verbum dækket af kilden?
• Antyder et spørgsmål et svar, teksten ikke giver?
• Ville personen kunne genkende sig selv i overskriften?

Et foto bliver set først og husket længst. Derfor skal du vurdere det med samme nøgternhed som en påstand. Hvornår er billedet taget, og hvad viser det egentlig? Et foto fra en anden anledning kan give et forkert indtryk af situationen, selvom det i sig selv er ægte.

Se også på udtryk og beskæring. Et øjebliksbillede, hvor personen ser vred eller trist ud, kan være tilfældigt, men læseren tager det som karakteristik. Spørg, om valget af netop dette billede er den mest retfærdige gengivelse, eller blot den mest slående.

Billedtekster hører med. De bør sige, hvad der ses, og ikke lægge fortolkning ovenpå. Har du brug for at forklare, hvorfor billedet er med, er det ofte et tegn på, at det ikke passer til teksten.

• Passer billedets tidspunkt og sammenhæng til det, teksten handler om?
• Er udtrykket repræsentativt, eller kun det stærkeste?
• Siger billedteksten kun det, der ses?

Fremhævede citater bliver ofte læst som profilens kerne. Når du trækker en sætning ud af et længere svar, skal du kunne stå inde for, at meningen er den samme i udsnit og i sammenhæng. Læs svaret før og efter udsnittet igen, og find ud af, om der var en forudsætning eller en modifikation, der er faldet bort.

Vær varsom med udeladelser inde i en sætning. Tre prikker kan skjule et forbehold, der ændrer pointen. Hvis du ikke kan forklare udeladelsen for personen uden at blive utilpas, skal citatet gengives fuldt eller slet ikke.

Tjek også, at citatet stadig matcher din optagelse eller dine noter. Under redigering sker det let, at en formulering glider lidt, så den lyder bedre. Det er stadig en ændring af, hvad personen sagde.

• Er forbehold og forudsætninger med i udsnittet?
• Skjuler en udeladelse noget, der ændrer meningen?
• Stemmer ordlyden med optagelsen eller notaterne?

Selv når hvert enkelt element er korrekt, kan helheden skubbe. Hvis det mest kritiske citat står øverst, og personens forklaring først kommer sidst, læser mange kun det første. Overvej, om rækkefølgen afspejler vægten i samtalen, eller om den er valgt for effektens skyld.

Det samme gælder mellemrubrikker og faktabokse. De er nemme at skimme og får derfor stor tyngde. Et lille ord i en mellemrubrik kan give en bisætning pludselig hovedrollen. Gennemgå dem som selvstændige påstande.

Til sidst anbefaler jeg at se opslaget med friske øjne, gerne efter en pause. Spørg dig selv, hvad en læser tager med, hvis hun kun ser forsiden i fem sekunder, og om du ville være tryg ved, at personen så netop den version.

• Afspejler rækkefølgen vægten i samtalen?
• Er mellemrubrikker og bokse korrekte hver for sig?
• Holder indtrykket efter fem sekunders skimning?

Tjeklisten giver ikke et facit, men den afslører, hvor du er i tvivl. Er der et punkt, du helst vil springe over, er det som regel netop dér, du bør kigge igen. Tvivl er brugbar information, når du skriver om et andet menneske.

I kurset arbejder vi med disse spørgsmål på konkrete opslag, så du øver både at stille dem og at træffe beslutningen. Det handler ikke om at gøre præsentationen kedelig, men om at lade den være lige så retfærdig som teksten bag den.

Når alle fire elementer, overskrift, billede, citatudsnit og rækkefølge, kan forsvares enkeltvis og samlet, er du klar til at publicere. Kan du ikke forklare et valg for personen selv, så ændr det først.